01 DJI 0015 Panorama Operaparken 15 09 23 PF
Foto: Technidrone, Per Frost, september 2023

Operaparken

Åbner d. 27. oktober 2023

Doneret af
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Læs mere her

Beplantes - ikke bebygges

I en tid med voldsom byggeaktivitet i hele København bliver der længere imellem de grønne oaser. Derfor skal Dokøens Sydø, som også er en af Københavns mest attraktive byggegrunde, ikke bebygges, men beplantes.

Rent praktisk har Københavns Opera brug for bedre adgangs- og parkeringsforhold. Samtidig har vi alle brug for grønne pusterum i en storby som København. Sydøen er en af de sidste ledige byggegrunde ud til havnen. Men den er også sidste chance, vi har for at styrke denne del af havneløbets rekreative karakter.

Den nye grønne plet kommer til at hedde Operaparken. Den er privatejet, men bliver åben for offentligheden med smukke opholdsrum, forskelligartet beplantning, mange siddearealer, adgang helt ned til havneløbet samt café midt i parken. Under parken etableres et parkeringsanlæg i to etager til Operaens gæster, så bilerne kommer under terræn. 

Operaparken er doneret af A.P. Møller Fonden som et rekreativt rum i København. Den er tegnet af COBE og får et samlet areal på 21.500 m2. Både park og underjordisk parkering opføres af Operaparkfonden, som også er ejer og står for driften, når parken er færdig ultimo sommeren 2023.

Her på siden kan du læse meget mere om projektet og følge med i, hvordan det forløber de kommende år.

Præsentationsvideo af den nye park (fotograf Rasmus Degnbol)

Byggeriet fra april 2022 til septemer 2023

04 DJI 0013 Operaparken 27 04 22 PF
04 DJI 0013 Operaparken 27 04 22 PF