IMG 4607 Broforbindelse
Foto: Anette Dina Sørensen, sep. 2021

Landfæste til den nye landskabsbro

I september fik vi en separat byggetilladelse til opførelse af landskabsbroen, der kommer til at løbe fra p-kælderens trappe T4 over kanalen og ind under udhænget på Operabygningen. Vi har derfor påbegyndt landfæste til broen på begge sider af kanalen. Når det er klar, kan vi medio december 2021 montere det nye brofag. Den nye bro bliver dobbelt så bred som den eksisterende, og får påmonteret stålkanter, der giver den et organisk udtryk svarende til de organiske former, der bliver karakteristiske for parkens øvrige arkitektur. Landskabsbroen er tegnet af arkitektfirmaet Cobe.