Lindetræerne flyttet

Den flytning af lindetræerne, som vi gennemførte i det tidlige forår fra sydøen til nordøen, ser ud til at være vellykket. Lindetræerne trives i bedste velgående og danner tilsammen en smuk lille lund på plænerne ved Operaen.

Flytning af lindetræerne, som vi gennemførte i det tidlige forår 2020 fra sydøen til nordøen, ser ud til at være vellykket. De trives i bedste velgående og danner tilsammen en smuk lille lund på plænerne ved Operaen. I forhold til den kommende park indhenter vi i øjeblikket tilbud fra gartnere, så vi allerede nu kan indkøbe de store træer til det kommende væksthus. Derved sikrer vi os, at træerne er i god vækst og så frodige, som vi ønsker os. Når hele øen til sin tid er beplantet, vil parken være kendetegnet af stor diversitet og farverigdom, som en forlængelse af Operaens kulturrigdom. De fire årstider er tænkt ind i beplantningen, som byder velkommen til både hjemlige planter og mere eksotiske indslag. I alt vil parken afspejle 6 forskellige temaer: Den engelske have, Hvid nordisk skov, Rød nordamerikansk skov, Egeskoven, Kirsebærlunden og Det tropiske væksthus.